
Skolestarten sker den 1. april det år, barnet fylder 6 år. Vi har venteliste til de kommende år til 0. klasse, men I er mere end velkomne til at blive skrevet op.
I ”Før-skolen” bliver børnene klar til at starte i 0. klasse efter sommerferien. Vi arbejder med forskellige emner, tager på ture og lærer SFO’en at kende. Vi deltager i morgensang nogle gange, og kommer på besøg i 0. klasserne.
Inden sommerferien danner pædagogerne fra SFO’en og 0. klasserne de to klasser ud fra deres kendskab til børnene, så klasserne får den bedst mulige sammensætning.




Vi har en lav klassekvotient på max. 22 børn i hver klasse, og vi har både dansk- og matematikundervisning i børnehaveklassen. Her kommer de lærere, der fra 1. klasse skal have klassen til dansk og matematik 1-3 gange om ugen for at starte indlæringen. I ugens løb arbejder børnehaveklasselederne også med den faglige undervisning, så børnene bliver klar til 1. klasse.

Børnene går i skole hver dag fra kl. 8.00 – til 12.40, hvor de har 5 undervisningslektioner. Herefter kan de, hvis de ønsker det, gå i SFO’en. Vi tilbyder halvdagspladser til kl. 15.15 og heldagspladser til kl. 17.00. Desuden er der mulighed for morgenpasning fra kl. 6.45 – 8.00 som en del af heldagspladsen (fuldtid).
Vi tilbyder en tryg og overskuelig skoledag for børnene, der allerede fra starten bliver en del af fællesskabet på skolen. Indskolingen (0. – 3. klasse) holder til i lokaler tæt på lærerværelset, hvor man altid kan finde voksne, der kan hjælpe én.

Vi prøver at holde skolepengene + betalingen for SFO’en på et rimeligt niveau, så det ikke er økonomien, der skal afholde nogen fra at vælge Esbjerg Realskole. Ud over skolepenge betales der et mindre gebyr de år, hvor eleverne er på lejrskole. Nedenfor kan I se, hvad det koster for henholdsvis skole og SFO på halv- og hel tid.
SFO’en er åben hele sommerferien.

Vi har to 0. klasser med 22 elever i hver. Vi tilbyder de 44 pladser efter følgende princip:
Læs mere om opskrivning på venteliste

For at give et decemberbarn samme mulighed for at komme mellem de 22 første elever på ventelisten, som et barn født i januar, afgøres placeringen på ventelisten efter princippet ”først til mølle” – så de børn, der har indmeldt sig hurtigst efter fødslen, kommer øverst på listen. Dvs. vi sammenholder indmeldelsesdatoen med barnets fødselsdato.
Vær opmærksom på at udfylde indskrivningsår og klasse korrekt. Det er på eget ansvar, at barnet bliver noteret på den rigtige venteliste. Børn skal starte i skole i det kalenderår, de fylder 6 år – f.eks. er barnet født i 2024, skal det skrives op til skolestart i skoleåret 2030/2031.

I september vil alle, der er tilbudt plads, have fået besked. Nye forældre inviteres til en samtale, hvor forventninger afstemmes mellem skole og forældre.
Hvis I ikke får tilbudt en plads, vil jeres barn fortsat blive stående på ventelisten. Vi tager kontakt til jer, hvis vi kan tilbyde jeres barn en plads. Der kan ske ændringer helt frem til skolestart.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål angående venteliste eller optagelse, kan du henvende dig til skolens sekretær Susan Muhlig på telefon 7512 0966 eller mail@esbjergrealskole.dk
Esbjerg Realskole
Svendsgade 19-21
6700 Esbjerg.
Alle skoledage 8.00-14.00
Tlf.: 75 12 09 66
mail@esbjergrealskole.dk
CVR nr: 50205614 • EAN nr: 5790002710131