
I Esbjerg Realskoles 10. klasse styrker vi eleverne fagligt og personligt, så de er klar til at tage en ungdomsuddannelse.
I januar holder vi et Åbent Hus arrangement, hvor I har mulighed for at høre mere om vores 10. klasse. Hold øje med datoen på vores hjemmeside.

Vi tilbyder pladserne i 10. klasse efter princippet ”først til mølle” – så de elever, der er indmeldt hurtigst, kommer øverst på listen. Dog tager vi hensyn til, om eleven har søskende på skolen. Der er pladsgaranti til de elever, der allerede går i vores 9. klasser.
Vi tager kontakt til jer, såfremt vi kan tilbyde jeres barn en plads. Nye forældre og elever inviteres til en samtale, hvor vi afstemmer forventningerne. Hvis I ikke bliver indkaldt til samtale, vil jeres barn fortsat stå på venteliste. Der kan ske ændringer helt frem til skolestart.

Vær særligt opmærksom på at udfylde indskrivningsår og klasse korrekt, når I søger om optagelse. Det er jeres ansvar, at eleven står opført på den rigtige venteliste.
OBS: Fra skoleåret 2030/31 har regeringen valgt at nedlægge 10. klasse på alle landets grundskoler (efterskoler og frie fagskoler er undtaget). Vi kan derfor ikke optage elever til 10. klasse efter skoleåret 2029/30.

Vi prøver at holde skolepengene på et rimeligt niveau. Se vores gældende takster for skolepenge og lejrskolegebyr via linket nedenfor.
Hvis du har spørgsmål angående venteliste eller optagelse, kan du henvende dig til skolens sekretær Susan Muhlig på telefon 7512 0966 eller mail@esbjergrealskole.dk
Esbjerg Realskole
Svendsgade 19-21
6700 Esbjerg.
Alle skoledage 8.00-14.00
Tlf.: 75 12 09 66
mail@esbjergrealskole.dk
CVR nr: 50205614 • EAN nr: 5790002710131