
Esbjerg Realskole afslutter 8., 9. og 10 årgang med folkeskolens prøver, FP8, FP9 og FP10.
Vi arbejder henimod, at alle på Esbjerg Realskole kan afslutte deres grundskole med folkeskolens prøver.

For elever i 8. og 9. årgang er aflæggelse af folkeskolens prøver obligatorisk og lovbestemt. Prøverne er sammensat af bundne prøver(B) og udtrukne prøver (U) (udtrækkes af ministeriet)
I enkelte tilfælde kan der gives fritagelse for prøve. Dette sker i samarbejde med forældre, faglærer, skolelederen og Pædagogisk enhed.

Folkeskolens prøver i 10. årgang er frivillige, men vi forventer, at elever i 10. årgang går til folkeskolens 10. klasseprøve i de fag, de har fulgt gennem skoleåret. I 10. årgang er det dog også muligt at aflægge FP9 i nogle af fagene.

Tidspunkter for aflæggelser af prøver meddeles på Intra og via en info-folder. Desuden udsendes via Forældre- og Elevintra en pjece om praktiske oplysninger vedr. prøverne.
For at forberede eleverne til de afsluttende prøver i grundskolen, har vi i løbet af 7. – 9. årgang terminsprøver 1 gang om året. Her prøves eleverne skriftligt i fagene dansk og matematik. Der afholdes også mundtlige årsprøver i slutningen af 8. årgang i faget dansk og engelsk.
Terminsprøverne i 10. klasse afholdes i dansk, matematik, engelsk og tysk.
Revideret oktober 2025
Esbjerg Realskole
Svendsgade 19-21
6700 Esbjerg.
Alle skoledage 8.00-14.00
Tlf.: 75 12 09 66
mail@esbjergrealskole.dk
CVR nr: 50205614 • EAN nr: 5790002710131